David BR Camacho fortæller i dette foredrag om bogen ”Tilbage til naturen – en bog om naturterapi” – om naturterapiens mange facetter.
Vi lever i en tid, hvor klimadebatten virkelig er på dagsordenen, og hvor mange mennesker føler frustration over den afmagt, som disse udfordringer kan medføre. Men hvordan kan du passe på naturen, hvis du ikke har et forhold til den eller føler dig indlejret i den? Hvordan kan du opnå at føle, at du har en pagt med naturen?
Hvad er naturterapi, og hvordan kan du bruge naturen som assistent i en personlig selvudviklingsproces, hvor du bl.a. via naturens symboler kommer tættere på din egen natur?
Hvordan kan naturen hjælpe dig i ind i et bevidsthedsfelt, hvor din klimaafmagt omformes til konkrete måder, hvorpå du kan passe på naturen?
Disse og mange andre spørgsmål vil David BR Camacho svare på i foredraget, der tager udgangspunkt i den nyligt udkomne bog ”Tilbage til naturen – en bog om naturterapi” fra forlaget Hedwig.
Bogen er skrevet af naturterapeut og institutleder David BR Camacho i samarbejde med journalist Anette Wiklund, og indeholder også et kapitel af naturterapeut og fysioterapeut Sanne Rimpler om kroppens natur.
Dette foredrag kan bestilles og sammensættes til jeres skole, institution og arbejdsplads.Kontakt os på info@heg.dk for en samtale om denne mulighed for jer